Salg til private (B-2-C)

Hvis du interesserer dig mest for at sælge til vores mange private gør-det-selv kunder, skal du vælge uddannelsen som salgsassistent.

Det laver du i praktikken

I praktikperioden under din uddannelse som salgsassistent får du løbende forskellige spændende opgaver. Du bliver rigtig dygtig til at servicere og sælge til vore mange private kunder.

Du lærer alt om

  • Salg og vejledning af kunder
  • Markedsføring
  • Beregning af priser
  • Varebestilling og varemodtagelse

Med tiden får du også selv ansvaret for produktgrupper, ligesom du naturligvis også får et grundigt kendskab til produkterne. Du behøver ikke kende til produkterne på forhånd – vi klæder dig rigtigt på med ny viden om varerne.

Hverdagen som salgselev

Som elev i byggecenter kommer du tæt på kunderne og de varer, som kunderne bruger i hverdagen. Det er blandt andet hånd- og elværktøj, skruer og beslag, låsesystemer, sikkerhedsudstyr og meget mere.

Det laver du på skolen

Typisk varer uddannelsen 2 år og veksler mellem praktik i forretningen og skoleophold. Du vil være på skole i cirka 8 uger i løbet af uddannelsen.

Du kan også finde en oversigt over forløbet under Generelt om uddannelsen.

I skoleperioderne lærer du om

  • Personligt salg og service
  • Markedsføring – intern og ekstern
  • Økonomi – nøgletal og budgetter
  • Kundeadfærd
  • Branchens produkter

Fra SU til elevløn

Når du tager en elevuddannelse, er du berettiget til elevløn. Så får du også råd til lidt mere i hverdagen.

Det kan du blive

Salgsuddannelsen i byggevarebranchen giver dig mange muligheder for en spændende karriere, hvis du drømmer om en fremtid med salg.
Uddannelsen begrænser ikke din fremtid, men giver dig mange jobmuligheder som for eksempel sælger, salgskonsulent og en fremtid som leder.

Læs mere om hvilke muligheder uddannelsen giver dig under Fremtidsmuligheder.

Hos XL-BYG får du en dagligdag med mange forskellige udfordringer. Du får kontakt med mange mennesker, og vi forventer, at du tager ansvar og løser opgaverne selvstændigt.