Hold styr på lager og logistik

I løbet af uddannelsen gennemgår du en lang række af de praktiske opgaver, der er på en lagerarbejdsplads. En stor del af arbejdet består i at holde styr på de varer, der er på lageret, og at modtage og udlevere varer.
Du lærer at køre gaffeltruck, og du får undervisning i forskellige edb-systemer, som bruges til at registrere varerne, så man altid ved, hvad lageret indeholder.

Forudsætninger

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med teknik og maskiner
  • Har god fysik
  • Er god til at planlægge opgaver
  • Kan samarbejde med andre

Lageruddannelsen giver en grundlæggende viden om transport, opbevaring og videre fordeling af varer. Du lærer at modtage en ordre, finde varen frem og pakke den om til videre transport. Du skal også lære at bruge IT-systemer, så du kan holde styr på, hvad der er på lageret, og hvor det opbevares.

Adgangskrav

For at deltage i uddannelsens hovedforløb, skal du have bestået adgangskravene, som består af følgende fag:

  • Naturfag på F-niveau
  • Informationsteknologi på F-niveau
  • Dansk på F-niveau

Du skal desuden have en uddannelsesaftale for at starte på uddannelsens hovedforløb.

Certifikater

Du vil i grundforløbet – og inden start på hovedforløbet – få mulighed for at tage følgende certifikater:

  • Truckcertifikat B
  • Førstehjælp på mellemniveau samt færdselsrelateret førstehjælp
  • Færdselsrelateret førstehjælp (Trafikrelateret førstehjælp)
  • Elementær brandbekæmpelse

Fra SU til elevløn

Når du tager en elevuddannelse, er du berettiget til elevløn. Så får du også råd til lidt mere i hverdagen.

Gode fremtidsmuligheder

Lager og terminaluddannelsen giver dig en masse muligheder. Du kan specialisere dig inden for følgende områder:

  • Lagermedhjælper
  • Lager- og transport
  • Lager- og logistik
  • Lager- og terminaldisponent

Få mere information og vejledning

Hvis du er interesseret i lager- og terminaluddannelsen, og ønsker at vide mere, kan du forhøre dig hos uddannelsesvejlederen på din lokale handelsskole.

Du kan også læse mere om lager- og terminaluddannelsen på Uddannelsesguidens hjemmeside:

Gå til Uddannelsesguiden

Hos XL-BYG får du en dagligdag med mange forskellige udfordringer. Du får kontakt med mange mennesker, og vi forventer, at du tager ansvar og løser opgaverne selvstændigt.