Mød os

Landsdækkende kæde med lokale rødder

Med 118 forretninger og en samlet butiksomsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder.  XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

Salg til både professionelle og private kunder

Vi servicerer både professionelle og private kunder, og vores vigtigste ambition er at være branchens mest professionelle byggevarerådgiver. Udover et både bredt og dybt udvalg af trælastprodukter, byggevarer og byggemarkedsartikler i god kvalitet til konkurrencedygtige priser har vi også nogle af markedets mest veluddannede medarbejdere.

I alle XL-BYG forretninger står der dygtige, faguddannede medarbejdere med stor produktviden klar til at vejlede kunderne, så de altid får den rigtige løsning.

En frivillig kæde

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Derudover har alle vores forretninger en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder.

Flere af vore ejere er 3. eller 4. generation i forretningen. På den måde opnår XL-BYG alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

En uddannelse for dig

Som elev hos XL-BYG bliver du derfor del af en succesfuld byggevarekæde, der byder på en masse spændende udfordringer og muligheder. Hvis du ikke på forhånd har en viden om byggebranchen, så skal du ikke lade dig skræmme.

Vi har forskellige elev-uddannelser, og du kan helt sikkert finde en, der opfylder netop dine behov og interesser.


Læs om elevuddannelserne
Besøg www.xl-byg.dk